Stil♥

Som lovet her er min færdige stil ♥♥♥♥♥

Det er d. 24 juli 2012. Solen skinner, og vejret er herligt. Jeg sidder, og skriver i min dagbog, oppe på mit værelse i sommerhuset. Min mor og far insisterede på, at vi skulle være i vores sommerhus i 3 uger. Vi har nu været her i 9 dage, så tiden går hurtigt. Vi er alle sammen med, min mor og far, min lillesøster, Pernille - hun bliver bare kaldt Nille, vores hund og mig selv. Jeg savner allerede mine veninder der hjemme, men de kommer helddigvis på besøg her i morgen. Så skal vi ud og shoppe inde i Vejle, da vi er i sommerhus lidt uden for byen.

Jeg kunne lige pludselig høre, at min søster var kommet hjem fra indkøb med min far. Der havde lige været så dejligt stille, og så kommer hun og larmer. Min lillesøster og jeg har ingen ting tilfælles. Det eneste, som vi har tilfælles, er, at vi havde den samme dukke, da vi var lille, og så at vi elskede den meget højt. Jeg gav den til min søster, for at minde hende om, at vi altid skal være sammen. Hun har den stadig, og hun går hele tiden med den. Det er så sødt. Ikke kun fordi hun er så lille, men hun ligner mig på en prik, da jeg var på hendes alder. Jeg kan huske, at når jeg var ked af det, så hjalp Mille(dukken) mig altid. Hun var en sand ven. Og nu kan jeg se, at sådan har Nille det også. Det er så dejligt, at hun er så glad for noget, som jeg har givet hende. Mor kaldte på mig, vi skulle spise frokost. Vi fik hjemmelavede sandwich.

Efter vi havde spist, gik jeg op på mit værelse igen. Jeg sendte en sms til min bedste veninde, Pernille. Jeg skrev: "Hej søde, hvordan går det oppe i sommerhuset? Glæder mig helt vildt til imorgen, hvor vi skal være sammen med Anne." Lige da jeg havde set beskeden, råbte min mor på mig: "Cille, kom lige." Jeg gik ned til hende, og hun spurgte mig: "Skal vi ikke gå en tur ned til stranden? Så kan vi også tage Buller med." Jeg sagde, at det kunne vi da godt. Jeg gik op på mit værelse, og hoppede i et cowboyshorts og tynd sweatshirt.

Jeg gik ned i stuen, hvor min far lå på sofaen, og min søster sad og så fjernsyn. Jeg sagde, at vi skulle ned til stranden, og at de skulle skynde sig. Nille slukkede fjernsynet. Hun skyndte sig at løbe ud, for at tage sine sanddaler på. Jeg gik ud til min mor. Hun havde pakket noget mad, så vi kunne spise nede på stranden. Hun havde pakket resterne fra frokosten, det vil sige sandwich. Jeg gik ud i gangen, og tog mine klip klapper på. Jeg kunne hører min lille søster udenfor, hun legede med vores hund, mens hun holdte fast i Mille. Jeg gik udenfor, og i det samme, kom min far også ud med hundesnoren i hånden. Lidt efter kom min mor også ud med mad i en en lille picnic-kurv.

Vi begyndte lige så stille at gå ned på stranden. Det var en lille tur på cirka 1-1½ km. Himlen var helt lyseblå kun med få skyer. Vi gik over en mark, hvor der blæste en lille brise. Marken var helt grøn, og der var lavet en lille gå-sti ned til stranden. Vi skulle op over mange klitter, men så var vi  nede ved stranden. Vi var så heldige, at bænken var ledig. Min mor lagde en lille dug på, mens Nille og jeg løb ned til vandet. Der var ikke særligt mange bølger. Det var dejligt, fordi så var der ikke så stor sandsynlighed for at få vådt tøj. Jeg tog mine klip klapper i hånden, og skulle lige til at gå ud i vandet, men så kaldte min mor på mig og Nille. Vi skulle spise. Jeg tog mine klip klapper på igen, og så skyndte vi os at løbe op til mor og far. Nille løb foran mig med Mille i hånden. Jeg stoppede op, fordi jeg kom til at tænke på den gang, jeg var lille, hvor vi også var i sommehus. Det var, da jeg var cirka 7 år gammel, cirka lige så gammel som Nille er nu. Dagen den gang var lige som idag. Solen stod højt på himlen, der var varmt, og havet var også næsten helt stille.

Jeg kom til mig selv igen, og løb op til min familie. Mor havde sat maden frem. Jeg satte mig ned, og vi begyndte at spise. Efter vi havde spist, løb Nille og jeg ned til vandet. Jeg tog min klip klapper af, og gik ud i vandet. Nille turde ikke at gå ud i vandet. Jeg gik op til Nille igen, nu kom hun op på min ryg, og lige så stille gik jeg ud i vandet igen. Nille havde selvfølgelig også Mille med oppe på min ryg. Efter at hun havde været der oppe i cirka 5 minutter, så ville Nille ned igen. Men nu ville hun godt ned i vandet alligevel. Jeg gik ned i knæ, og hun hoppede ned. Hun holdte Mille over hovedet sådan, at Mille ikke blev våd. Vi gik ude i vandet i 10-15 minutter, men så kaldte min mor på mig. Jeg sagde til Nille, at vi skulle op nu, vi gik op på land. Vi løb op til vores forældre. Jeg var hoppet i mine klip klapper igen, Nille satte sig på bænken, og tog sine sandaler på. Hun havde lagt Mille på kanten af bænken, men den var faldet ned på jorden. Vi skulle skynde os hjem, fordi det så ud til regn. Min mor, far og jeg var gået, men Nille var lidt bag ud.

Lige da vi kom hjem, begyndte det at regne. Vi pakkede ud, og satte os til at se fjernsyn. Da vi havde siddet der i cirka en halv time, spurgte min mor Nille, om hvor Mille var. Nille svarede ikke. Hun var bange for, at mor ville blive sur. Hun svarede efter noget tid: "Jeg tror, at  jeg har glemt hende nede på stranden..." Mor blev slet ikke sur. Hun sagde, at vi skulle gå der ned, når regnen stoppede. Jeg lagde mig op på mit værelse, for at skrive i min dagbog.

Klokken blev mange, før regnen stoppede. Solen var stadig oppe, så vi gik ned på stranden igen. Da vi kom til klitterne, var der blevet højvande, så vi kunne ikke komme ned på stranden, for at lede efter Mille. Vi stod oppe på klitterne, og så på himlen. Den var både blå, rød, gul, lyserød, orange og lilla, da solen var ved at gå ned. Nille begynte at holde om mig. Fordi hun var så lille, så holdt hun om mine lår. Jeg tog hende op, og hun lagde sig ind til mig. Hun sagde noget til mig: "Undskyld Cille - undskyld, at jeg mistede Mille", " Det gør ikke noget Nille" sagde jeg til hende. "Jeg er ked af, at jeg mistede noget, som du har givet mig.... fordi du sagde, at det var sådan, at jeg altid havde noget af dig, hos mig..." sagde hun. Jeg fik helt tårer i øjnene, men så sagde jeg: "Årh Nille.... selvfølgelig skal vi altid være sammen. Det var også bare fordi, at vi ikke har så meget tilfældes. Før i tiden trøstede Mille dig, men du skal bare komme til mig, så skal jeg nok trøste dig. Du skal bare lade, som om jeg er Mille." Mor begyndte at gå hjemad, hun sagde, at vi bare skulle komme hjem, når vi havde tid. "Det skal vi nok, mor" sagde jeg. "Det skal jeg nok huske Cille. Jeg elsker dig Cille, du er den bedste storesøster, som man kan ønske sig" sagde Nille til mig. "Jeg elsker også dig Nille, og du er den bedste lillesøster, som man kan ønske sig!" sagde jeg til Nille.

Så  gik hjem. Nille kom op på min ryg. Mens vi gik hjem, havde vi det rigtig sjovt, og vi grinte en del. Da vi kom hjem, kunne vores forældre ikke forstå, hvorfor vi grinte så meget, fordi det plejede vi ikke at gøre. Jeg sagde, "Vi er blevet meget bedre venner, og nu har vi også en masse ting tilfælles." Vi gik op på mit værelse, og snakkede. Vi snakkede om hemmeligheder, som mor og far ikke måtte få at vide, også grinte vi rigtig meget. Vi skrev blandt andet også i min dagbog. Nille hjalp mig med med at skrive i den. Da vi var færdig med at skrive,  læste jeg det op for Nille: "Hør her, hvad vi har skrevet: Kære dagbog. Dagen i dag var virkelig den bedste i lang tid. Nille og jeg er blevet meget bedre venner, og meget trættere som søskende. Vi var på stranden, for at spise og bade. Det var rigtig sjovt. Min og Nille's dukke, Mille, forsvandt desværre på stranden. Men det gør ikke noget, fordi det hjalp os til at få mere tilfælles. Det vidste sig faktisk, at vi havde meget tilfælles, men vi vidste det bare ikke. Men det ved vi nu. Indtil videre,  er det den bedste ferie, jeg nogensinde har haft. Nu skal vi til at se en film, som Nille har valgt, den hedder "Forældrefælden". Det blev så hyggeligt!! Kærlig hilsen Pernille og Cecilie." Vi hoppede i nattøj, og satte os til at se filmen, mens vi spiste popcorn.

Da filmen var færdig, var Nille faldet i søvn oven på min mave. Det var også forståeligt, da vi havde lavet en masse ting idag, og så var klokken blevet lidt over 10 om aftenen. Jeg slukkede fjernsynet, lagde dynen over os, og lagde mig til at sove. Det sidste, som jeg tænkte på, inden jeg faldt i søvn, var, hvor dejligt det var at have min søster ved siden af mig.